Smerter i nakken
Nakkesmerter og stivhed i nakken
De typiske årsager til nakkesmerter/-stivhed er:
- Stivhed i nakkens led (såkaldte ledlåsninger)
- Irritation af en nerve (”en nerve i klemme”)
- Slidgigt
- Muskelspændinger
- Dårlig kropsholdning
- Piskesmæld
Symptomer på nakkesmerter
Smerter og stivhed i nakken, enten ensidigt eller i begge sider. Tit ledsaget af hovedpine, svimmelhed, smerter/ømhed/sovende/brændende fornemmelse ned over skuldrene eller ned mellem skulderbladene. Typisk med nedsat bevægelighed af nakken.
Hvordan udvikler symptomerne sig?
Typisk opstår generne med lettere stivhed, træthed eller ømhed i muskulaturen, i starten kun i et par timer eller et par dage. Senere kommer generne hyppigere og i tiltagende grad konstante. I starten ofte mest som lettere ubehag med træthed og let murren, men med tiden ofte mere udtalte smerter.
Ved almindelige dagligdags aktiviteter, med fejlbelastninger og dårlig kropsholdning, opbygges mindre spændinger i muskulaturen, og stivheder i ryggens led tiltager.
Med en uhensigtsmæssig bevægelse, en forkert liggestilling på sofaen eller en lang dag ved computeren, kan stivheden forværres og der opstår en irritation i leddet som giver smerter.
Jo hurtigere tilstanden bedres ved at frigøre leddene, jo mindre ledskade får man, i form af slidgigt, og jo nemmere går generne væk.
Behandling af nakkesmerter
Det vigtigste er at finde årsagen til symptomerne. Det sker ved en grundig undersøgelse af ryg, nakke og skulderåg, hvor bevægeligheden undersøges og muskler, nerver og lignende vurderes.
Det kan også være nødvendigt at lave en røntgenundersøgelse for at kunne vurdere problemet.
Viser det sig at symptomerne skyldes stivhed i nakke, skulder og brystryg, kan problemet afhjælpes af kiropraktisk behandling.
I de fleste tilfælde virker ledfrigørende behandling (kiropraktik) hurtigt og effektivt. Afhængigt af den specifikke tilstand, suppleres med massage og øvelser for at understøtte virkningen af ledbehandlingen.
Læs mere om vores behandlinger
Kroniske rygsmerter
Ryggen har betydning for din sundhed
Piskesmæld
Bliv behandlet for piskesmæld
Diskusprolaps
Læs mere om diskusprolaps
Ofte stillede spørgsmål om nakkesmerter
Hvad er de mest almindelige årsager til nakkesmerter?
Nakkesmerter opstår ofte som følge af spændinger i musklerne, stillesiddende arbejde eller gentagne bevægelser – fx ved computer og mobil. Det kan også skyldes nedsat bevægelighed i nakkens led eller opstå efter en pludselig belastning som et forkert løft eller en skade.
Hvad kan jeg selv gøre ved nakkesmerter?
Ved milde nakkesmerter kan det hjælpe at holde nakken i gang med let bevægelse og små øvelser. Det kan også være en fordel at justere din arbejdsstilling og tage pauser fra skærm. Varme, massage eller let aktivitet kan i mange tilfælde lindre spændingerne.
Hvornår bør jeg søge behandling for nakkesmerter?
Hvis dine nakkesmerter varer mere end et par uger, forværres eller påvirker din hverdag, kan det være en god idé at få dem undersøgt. Du bør også reagere, hvis smerterne trækker ned i skuldre eller arme, eller hvis du oplever hovedpine eller nedsat bevægelighed.
Hvorfor får jeg hovedpine sammen med nakkesmerter?
Nakkesmerter og hovedpine hænger ofte sammen, da spændinger i nakkens muskler kan påvirke området op mod baghovedet. Det kan føre til spændingshovedpine, som typisk føles som en trykkende smerte.
Hvor lang tid varer nakkesmerter?
De fleste nakkesmerter går over inden for dage til uger, især hvis de skyldes spændinger eller overbelastning. I nogle tilfælde kan smerterne vare længere eller komme igen. Med den rette behandling kan forløbet ofte forkortes.
Kan nakkesmerter stråle ud i armene?
Ja, i nogle tilfælde kan nakkesmerter stråle ud i skuldre og arme. Det kan skyldes irritation af nerver i nakken og kan være ledsaget af prikken eller føleforstyrrelser. Hvis du oplever dette, bør det vurderes nærmere.
Hvordan kan en kiropraktor hjælpe med nakkesmerter?
En kiropraktor undersøger årsagen til dine nakkesmerter og arbejder med at forbedre bevægeligheden i nakken samt reducere spændinger. Behandlingen har fokus på at lindre smerter og hjælpe dig tilbage til en normal hverdag.