Dit første besøg hos os
Ved dit første besøg på klinikken vil sekretæren tage imod dig. Til oprettelsen af journal og for at modtage tilskud fra sygesikringen, skal du medbringe dit sundhedskort. Dette skal medbringes ved alle besøg.
- Sygehistorien
- Undersøgelsen
- Inspektion
- Funktionsanalyse
- Fysisk undersøgelse – palpation
Sekretæren vil bede dig udfylde et spørgeskema, for at kiropraktoren kan danne sig et generelt overblik over din sundhedstilstand.
Kiropraktoren vil derefter tage imod dig. Ved dit første besøg vil kiropraktoren finde ud af, hvad der er årsag til dine problemer. Det gør han på baggrund af sygehistorien, en grundig undersøgelse og eventuelt en røntgenundersøgelse.
Under sygehistorien spørger kiropraktoren ind til alt, hvad der er relevant for din rygsundhed og alt, hvad der kan have betydning for dit nuværende problem. Hvordan det er opstået, hvad der kan påvirke det og om generne er tiltagende eller aftagende.
Specielt er det også vigtigt at vide, om problemerne er tilbagevendende, eller du tidligere har haft alvorlig sygdom. Tidligere infektioner eller kræft kan eksempelvis sagtens give rygsmerter.
For at vurdere hvad der har udløst problemerne og kunne hjælpe dig til fremover at undgå lignende problemer, er det også vigtigt at vide, hvilke belastninger du normalt udsættes for(arbejde, sport, løft af små børn, tid foran PC etc.).
Vi gennemgår altid hele rygsøjlen ved undersøgelsen
Den kliniske undersøgelse tager udgangspunkt i dit aktuelle problem. Generelt vil undersøgelsen bestå af følgende:
Kiropraktoren vil observere kigge på din ryg for at se eventuel hævelse, synlig muskelspænding, misfarvning og skævheder i rygsøjle eller bækken. Kropsholdningen er af stor betydning for rygsøjlens belastning og er derfor vigtig at gennemgå.
Kiropraktoren vil undersøge kroppens bevægelighed, ved at foretage en aktiv og passiv bevægelse af kroppens led og muskler. For rygsøjlen drejer det sig om bøjning forover, bagover og til siden, samt rotation.
Ortopædiske tests af leddene indgår som en del af kiropraktorens undersøgelse. Eksempelvis kan nævnes undersøgelse af hoftens bevægelighed, der eksempelvis er nedsat ved slidgigt i hoften.
Kiropraktoren undersøger kroppen for at finde ud af om det, der udløser smerten er sene, muskel, knogle, eller led. Specielt mærkes efter hævelse, temperaturforskelle og eventuelle knuder.
Kiropraktoren vil foretage en detaljeret undersøgelse af bevægeligheden i hvert enkelt led i rygsøjle, bækken og eventuelt i arme og ben.


Neurologisk undersøgelse
For at vurdere nervesystemets funktion tester kiropraktoren reflekser, muskelkraft og følesans for at vurdere, om der er normal funktion. Dette er særligt vigtigt ved udstrålende smerter og føleforstyrrelser eller soven i arme og ben.
Yderligere kan der suppleres med en undersøgelse af kranienerverne, ligesom mere specielle neurologiske undersøgelser kan være nødvendige.
Supplerende undersøgelser
Ved forskellige problemer kan det være relevant at lave andre undersøgelser. Eksempelvis måling af blodtrykket ved hovedpine eller at lytte på lunger og hjerte ved brystsmerter.
Røntgenundersøgelse
Vi har eget røntgenanlæg og kan derfor lave en røntgenundersøgelse med det samme, når det er relevant. Ved røntgenundersøgelsen kan man vurdere tilstanden af knogler og led og andre ting, såsom skævheder og slidgigt kan ses direkte. Samtidigt kan man udelukke en eventuel mistanke om et brud på knoglerne eller kræft.
Vurdering og behandling
Hvis dit problem egner sig til kiropraktisk behandling, vil vi ofte indlede behandlingen med det samme.
Vi lægger vægt på, at du forstår hvad problemet er og hvordan det er opstået, samt hvad der skal gøres, for at du får det godt igen og undgår at få lignende problemer igen.
Derfor gennemgår vi ved dit næste besøg nøje, hvad problemet er. Hvis der er taget røntgenbilleder af din ryg, vil vi også gennemgå dem med dig.
Herefter vil vi gennemgå, hvad der skal gøres, for at du får det godt igen. Både hvordan din behandling skal sammensættes(kiropraktik, træning, stræk, massage, etc.), hvor hyppigt du skal behandles og hvordan du skal forholde dig i øjeblikket. Desuden vil vi snakke om hvad du skal forvente dig over det næste stykke tid.
Hvis du har spørgsmål er der selvfølgelig tid til at besvare dem.
Kræver dit problem sideløbende eller afsluttende behandling hos fysioterapeut, massage eller træning, har vi et rigtig godt samarbejde med dygtige fysioterapeuter, vi har selv en massør på klinikken, og vi har holdtræning i samarbejde med CCS-trainingcenter.
Ved at kombinere forskellige behandlingsformer, når det er påkrævet, kan vi give dig en optimal behandling.
Læs også om
Hovedpine
Behandling af hovedpine
Slidgigt
Behandling af slidgigt
Smerter i lænden
Læs mere om smerter i lænden